Idé

Udgangspunktet for idéen er en “bandekasse”. Bandekassen er noget, som rigtig mange af os har stiftet bekendtskab med som en hyggelig “reminder” om at bevare en god tone.

Idéen bygger på et håndgribeligt koncept fra dagligdagen. Vi ønsker at føre det ind i det digitale miljø via en app. Fokus er på at påvirke brugeren i en mere tolerant retning. Involveringen af en “bandekasse” har en humoristisk tilgang til et alvorligt problem. Det har den, da vi har en forestilling om, at budskabet er lettere fordøjeligt, når det tolkes med et smil på læben. Had avler had. Så det at møde folk, der udøver hadske handlinger med en mere imødekommende tilgang, tror vi, kan skabe en stærkere effekt. Ikke kun for den nuværende situation, men ligeså for den fremtidige kultur på de sociale medier.

Det har været vigtigt for os at undgå, at appen bliver brugt som en traditionel “bandekasse”. De har ofte har til formål at regulere sprogbrug for at skabe en pænere tone. Ønsket er at skabe en ramme for brugen af app’en. Rammen skal sætte fokus på og faciliterer handling, der modsætter sig had, hadske budskaber og opfordringer til hadske handlinger. Målet er altså ikke at regulere og censurere, men at appellere til en god tone. Målet er at skabe refleksion, når den hårde tone er forårsaget af had og når den resulterer i krænkelse af grupper eller individer.