Ideen

Vores idé #HadskTag# har til formål at sætte fokus på de hadefulde ytringer, der florerer på Facebook i forbindelse med den offentlige debat gennem en quiz. Ifølge udgivelsen Hadefulde Ytringer på Facebook af Institut for Menneskerettigheder,  er hver 7. kommentar hadefuld. Når man læser nogle af disse eksempler, virker de nærmest umenneskelige. Dette inspirerede os til at lave en interaktiv quiz, der udnytter de digitale opslagsskærme på busstoppesteder rundt omkring i København.

På skærmene bliver man præsenteret for hashtagget #HACKHADET,  en kode og to hadefulde kommentarer.  Den ene kommentar er et rigtigt eksempel og den anden opdigtet af os. Dertil bliver man præsenteret for en hjemmeside. Ved brug af sin smartphone navigerer quizdeltageren til hjemmesiden og indtaster koden, hvorefter han/hun skal gætte hvilken kommentar, der er den opdigtede. Hvad enten svaret er rigtigt eller forkert, bliver deltageren  informeret omkring problemets omfang i form af diverse statistikker.  Deltageren bliver efterfølgende opfordret til at ‘flagge’ de hadefulde ytringer de potentielt støder på, ved at bruge hashtagget #HACKHADET.  Quizzen har dermed til formål at skabe opmærksomhed omkring  problemet. Det gør den ved at opsætte skarpe og eventuelt stødende kommentarer fra den virkelig verden. Dermed får vi forhåbentlig folk til at tænke sig om en ekstra gang, før de kommenterer noget offentligt på sociale medier.

Målgruppen

Målgruppen er københavnere i alderen 20-30 år, både dem, der deltager i  offentlige debatter på Facebook, samt de passive, der måske ikke tør gå imod dem, som skriver grove kommentarer i debatter.

Mockup af app’en