Baggrund

Idéen bygger på den hårde retorik online og fysisk indenfor fodboldmiljøet.  Retorikken bærer både præg af hadefulde ytringer og opfordringer til vold mod fans fra konkurrerende fodboldklubber. Samtidig opstår der flere og flere tilfælde af fysiske overfald og organiserede slåskampe før, under og efter fodboldkampe. Dette er med til at skabe en norm og en særlig jargon blandt fodboldfans. Selvom omdrejningspunktet for tilhængere af de enkelte fodboldhold er fodbold, fylder også voldelige ytringer, fysisk vold og udbredelse af had til andre fangrupper. Vold og hærværk i forbindelse med fodboldkampe koster desuden både klubber og samfundet dyrt.

Gennem vores løsning vil vi forsøge at skabe en platform og et redskab til at gå imod disse negative og hadefulde bølger i fodboldmiljøet.

Idé

Vi har udviklet en online kampagne, der har til formål at imødegå og skabe alternativer til online had og opfordringer til vold blandt fodboldfans. Vi ønsker at skabe en modbølge til den hårde retorik overfor konkurrerende fodboldklubber. Hvorpå vi tager fat om fodboldfans fokus på had overfor andre klubber. Hadet skal vendes til en fælles passion for fodbold gennem en social media kampagne, der inddrager fodboldklubber og kendte fodboldspillere som influencers.

Under overskriften “Hva’ fan er du?” og hashtagget #fodboldforfodbold retter kampagnen sig mod fodboldfans i alderen 25-30 år. Fodboldfans, som har et ønske om et fodboldmiljø med fokus på fodbold. Kampagnen tilbyder et alternativt sprog og en platform hvorigennem essensen af fodbold kan kommunikeres og deles blandt fans.

Det samlede budskab bygger på, at fodboldfans skal have fokus på fodboldspillet frem for had og vold. Dog har vi en forståelse for, at vi ikke skal give en løftet pegefinger. Vi skal snarere tilbyde en platform, der kan understøtte en modbølge til det voldelige og hadefulde.

Formålet er at flytte fokus fra had til modstander til et fokus på den oprindelige glæde til fodbolden og opbakning til klubben/holdet.

Kampagnen udføres gennem videoer, der bliver spredt ud til målgruppen. Videoerne har fokus på den førnævnte hårde retorik i fodboldmiljøet og viser hvordan man kan have en mere positiv tilgang til kampråb. Videoerne kan tilpasses de enkelte fangrupper, alt efter hvem man ønsker at kommunikere til. Derudover består kampagnen af opslag på Facebook med opfordringer til at dele fodboldminder tilbage fra hvor de enkelte aktører mener, at deres egen passion for fodbold startede.

Målgruppen

Målgruppen er fodboldfans i alderende 25-30 år, særligt mænd. Derudover ser vi et særligt potentiale i fædre, da dette er en gruppe, der skal fungere som forbillede for et barn og deraf kan være mere åbne for forandringer. Dette blev inspireret af vores research hvoraf en FCK fan og familiefar gjorde modstand i forbindelse med et slagsmål under en fodboldkamp (se figur 3). Dette leder samtidig til, at vi er afklaret om, at nogle fodboldfans ikke vil være åbne overfor ændring i deres adfærd.

Denne målgruppe mener vi hører andre løsninger til. Størstedelen af de mennesker, der tager ind og ser en fodboldkamp er ikke voldelige, men alligevel fylder de voldelige historier og den skarpe retorik i medierne. Vores løsning taler derfor til dem, der gerne vil tage afstand fra de voldelige og hadefulde bølger. Nogle kan dog alligevel have tendens til at gøre brug af hadefulde udtalelser – både online og i forbindelse med slagsange.

Sådan vil vi udbrede kampagnen

Kampagnen udbredes gennem influencers, der skal understøtte et fokus på sammenhold og passionen for fodbold. Dette kommer til udtryk i opslag, kampagnevideoer og opfordringer til deling af positive fodboldoplevelser mellem fans. Vi vil inddrage megafoner som fodboldklubber og fodboldspillere for at få et større reach, indflydelse og bedre troværdighed overfor målgruppen. Derudover ønsker vi at fokusere på de emotionelle og relaterbare elementer i kampagnen. Følelserne som fans har omkring fodbold skal komme til udtryk gennem en kampagnevideo. I den skal vi spille på de nostalgiske oplevelser ved fodbold fra barn til voksen. Dette for at levere en fortælling, som alle kan relatere til.

Mock up af storyboard for kampagnefilm