Idé

Vi ønsker at udarbejde en hjemmeside målrettet unge mænd. Unge mænd som enten oplever eller udøver digital chikane. Hjemmesiden skal være bakket op af en kampagne på Facebook, for at skabe opmærksomhed omkring hjemmesiden og udbrede budskabet.

Idet man afsender en besked online, har man ofte en forestilling om, hvem modtageren er. Men da internettet er åbent for alle, vil man opleve, at der kan være folk, man ikke havde forestillet sig, der læser ens besked. For at skabe et åbent forum, hvor der er plads til alle, både krænkede og krænkere, har vi derfor valgt at gøre alle henvendelser fuldstændig anonyme. For at undgå stødende og upassende kommentarer, vil alt blive læst igennem af en moderator før udgivelse. For løsningen anses muligheden for at være anonym særlig vigtig. Det gør den, da chikane af unge mænd kan anses som tabubelagt og da mange ikke tør stå frem med deres historie. Da Facebook ikke udbyder muligheden for at skrive anonymt, benyttes en hjemmeside til at udbyde et forum. I forummet kan man stå anonymt frem uden konsekvenser heraf. Under hvert indlæg vil der være mulighed for at dele historien andre steder online. Dette er for at skabe mulighed for at brede historierne ud på eksempelvis Facebook og dermed give brugere mulighed for at tage del i processen.

Det er hensigten, at budskabet bliver spredt gennem hashtagget #STYRDIGMAND. Navnet er valgt, da det er fængende, nemt at huske og at det afspejler vores budskab godt.

Visualisering af hjemmesiden

Hent gruppens præsentation af Styr dig mand